"Tommy Heisz har med De dømte kvinder skrevet en vigtig og velfortalt dokumentarisk bog om kriminalsager i begyndelsen af 1900-tallet."
- Jyllands-Posten

"... en velskrevet og anbefalelsesværdig bog om et for de fleste ukendt kapitel i danmarkshistorien."
- Berlingske

"Materialet forvaltes klogt af Heisz, som overbevisende breder barnemordets perspektiv ud. Tjenestepigers kummerlige arbejdsvilkår, de første flyvemaskiners luft under vingerne, pigehjemmet på Sprogø, Peter Sabroes børnepolitik, verdenskrigens rædsler, Dagmar Overbys systematiserede spædbørnsdrab, kvinders stemmeret og de første forsøg på at skabe løsningsorienterede fødselsanstalter og adgang til prævention har alt sammen fået plads i bogen."
- Weekendavisen

"Bogen er mere end velskrevet. Den er fremragende. Det er tekst, der flyder, og bogen er meget svær at lægge fra sig."
- Historie-Online

"Man kan næsten høre kvindernes hvisken på tværs af et århundrede. En stærk læseoplevelse."
"De dømte kvinder er hjerteskærende og rystende læsning."
- DBC

"Man kan ikke lade være med at rystes. De fleste historier er fra København. Det er vores bedsteforældres og oldeforældres tid, gaderne er næsten alle de samme, og mange af husene står her stadig, men på nogle punkter virker byen så fjern som Middelalderen."
- Berlingske

"Der ligger en researchmæssig jætteindsats til grund for de De dømte kvinder. Forfatteren har givetvis brugt utallige timer blandt gamle aviser på Det Kongelige Bibliotek og sagsdokumenter fra retssager i Rigsarkivet. Det har han skabt en læseværdig og brutal bog på baggrund af."
- Jyllands-Posten

DE DØMTE KVINDER tager afsæt i kriminalsager fra begyndelsen af 1900-tallet og går tæt på politiets og retsmedicinernes arbejde. Det var en tid, hvor Danmark var hjemsøgt af en bølge af sager om fødsler i skjul og drab på nyfødte. Bag forbrydelserne stod desperate mødre, som i mange tilfælde var blevet svigtet af barnets far, hvorefter samfundet havde vendt dem ryggen.

I et Danmark, der ellers var trådt ind i en moderne tidsalder, var kvinderne stadig fanget i et system, der trak tråde tilbage til 1700-tallet. I det 20. århundrede var man stoppet med at henrette, men hårde fængselsdomme og manglende retssikkerhed var stadig i spil. Bogen kaster lys over et mørkt kapitel af danmarkshistorien, men er også fortællingen om en tid, hvor stemningen omkring den enlige mor skifter, og kvinder efterhånden får flere rettigheder.

Læs mere om bogen