rane w.jpg

Rane Willerslev har altid haft en særlig mission i livet. Han vil se, hvordan verden hænger sammen – og han bevæger sig gerne helt ud til kanten for at finde ud af det.

I denne bog, skrevet af Tommy Heisz, fortæller han om nogle af de vildeste oplevelser.

Han er kun 20 år, da hans nysgerrighed første gang driver ham ud i den nordøstsibiriske ødemark. Først med sin tvillingebror Eske og andre udvalgte ekspeditionsdeltagere – sidenhen alene. Undervejs taler han med jukagirer, evener og tjukter om deres kultur, myter og ritualer og noterer det i sine dagbøger.

Igennem årene følger en række ekspeditioner med mange dramatiske øjeblikke: En bjørn går pludselig rundt i lejren og snuser til teltdugen, kun få centimeter fra de rædselsslagne deltagere. De er unge, uprøvede og har ingen geværer at forsvare sig med.

Flere år senere må Rane med de lokales hjælp flygte ud i tajgaen midt om natten for at gemme sig for den russiske pelsmafia i månedsvis. Sibirisk kulde og sult ender med næsten at tage livet af ham.

Udkommet i 2020.