DALLAS, DOMMEDAGSFRYGT OG DANISH DYNAMITE

Et foredrag om 1980’ernes Danmark

Det begyndte med dommedagsstemning og endte med Berlinmurens fald. Mellem de to punkter udfoldede sig et årti, hvor der var fuld smæk på farverne og kontrasterne. Yuppiernes firsere bød på skulderpuder, højt hår og pastelfarvede drinks, men det var nu ikke én lang fest. Langt fra.

Fattigfirserne bød på stribevis af lukkede fabrikker og værfter. Familier, der måtte lade huset gå på tvangauktion. Når de strenge isvintre satte ind og holdt danskerne indendøre, kunne de fra hjørnesofaen følge med i Dallas og Dollars, Lørdagskanalen og Kvit eller Dobbelt. Når det danske fodboldlandshold løb på banen, malede Elkjær og Laudrup hele verden rød og hvid. Og Kim Larsen, som var at finde i ethvert hjems pladesamling, leverede soundtracket til det hele.

Foredraget er en underholdende rejse gennem et årti, der forandrede Danmark og verden. Som journalist og forfatter har Tommy Heisz gennem mange år arbejdet med den nyere danmarkshistorie, blandt andet med podcastserien Vild Historie og som forfatter til bogen Margrethe 2. – et dronningeliv.

Pris: 7000 kr. inkl. transport (hele landet)
Kontakt: tommyheisz@gmail.com