KVINDEN DER SVØMMEDE OVER KATTEGAT
Da en 19-årig syerske fra Horsens i 1937 svømmede fra Sjælland til Jylland, blev det en sensation i hele verden. Jenny Kammersgaard satte verdensrekord med den længste svømning på åbent hav.
Historien om hendes utrolige bedrift er også fortællingen om et Danmark i en brydningstid.
Foredraget bygger på bogen Svømmepigerne.
”En ganske usædvanlig udgivelse på dansk. Bogen er et tindrende præcist tidsbillede og tilmed et stykke letlæst og veltænkt idræts-, køns- og kulturhistorie.” (Weekendavisen)
”Man behøver ikke være sportsinteresseret for at lade sig rive med.” (Fyens Stiftstidende)
”Tommy Heisz gør sig hele historien igennem stor umage med at belyse en tid, hvor kvinder og ganske unge piger kæmpede bravt for at bryde ud af såvel korsetter som det patriarkalske samfunds meget snævre rammer.” (Politiken)
”Tommy Heisz har skrevet en medrivende og indholdsrig bog om en spændende brydningstid i Danmarks og verdens historie ved hjælp af svømmehistorien.” (historie-online)
Pris: 7000 kr. inkl. transport (hele landet)
Kontakt: tommyheisz@gmail.com