foredrag

Alle foredrag kan bookes i hele landet. Kontakt: tommyheisz@gmail.com


KVINDER I KRIG

Bogen ’Blod under halvmånen’ kaster ikke blot lys på et glemt kapitel i den europæiske historie. Bogen bringer også kvindernes oplevelser af krigen frem i lyset.

I bogen følger vi Marie Bournonville, Valborg Hjorth og en række andre sygeplejersker, der rejser til Balkan i 1912 for at hjælpe og for at få et eventyr for livet. Vi møder også den britiske kvindesagsforkæmper Mabel Stobart, der på egen hånd rejser til Bulgarien med et helt korps af kvinder for at hjælpe folk i nød, da krigen bryder ud. Og antropologen Edith Durham, der kommer tættere på kamphandlingerne end de mange mænd, som er sendt ud for de store europæiske aviser.

”Så længe en nations mænds ære hænger sammen med det at tage liv, så må kvindernes ære være forbundet med forsøget på at redde liv,” skriver Mabel Stobart i 1913.

Ved mødet med en fattig kvinde med en sultende familie i en bulgarsk landsby skriver Mabel Stobart:

”For første gang indså jeg en grusom sandhed, der viste sig igen og igen – at en af de ubarmhjertige konsekvenser af de mange krige, mænd bliver ved med at føre mod hinanden, er de lidelser, kvinder og børn går igennem. Mænd tager alle disse ofringer for givet, og historierne om det heltemod, kvinder udviser, og den pine, kvinderne må udholde, bliver aldrig fortalt.”

Foredraget med Tommy Heisz, forfatter til den anmelderroste ’Blod under halvmånen’, er en rejse tilbage til krigene på Balkan i 1912-13. VI oplever krigen gennem kvindernes øjne og kommer helt tæt på de rædsler, der udspillede sig i den glemte krig, der viste sig at være et præludium til 1. verdenskrig.

Pris: 7000 kr. inkl. transport (hele landet)

Kontakt: tommyheisz@gmail.com


europas glemte krig

En dramatisk beretning om det oversete præludium til 1. Verdenskrig. Den moderne europæiske historie indledes som regel i 1914 med attentatet på den østrig-ungarske tronarving Franz Ferdinand i Sarajevo. Men i Europas sydøstligste hjørne var krigen i gang længe før det.

På Balkan førte nationalistiske strømninger og et ønske om at drive osmannerne ud af Europa til voldsomme slag, angreb på civile og enorme flygtningestrømme. Resultatet havde ikke kun indflydelse på det 20. århundredes to verdenskrige, men også på konflikter helt op til i dag.

Tommy Heisz trækker på breve, dagbøger og andre overleveringer, der fortæller om blodige slag, etnisk udrensning og koleraudbrud. Vi rejser med sygeplejersker, læger, korrespondenter og fotografer til Balkankrigenes brændpunkter i 1912-13.

Pris: 7000 kr. inkl. transport (hele landet)

Kontakt: tommyheisz@gmail.com


Tingene fortæller

En oplysende og underholdende rejse gennem 12.000 års danmarkshistorie. Med afsæt i bogen ‘Danmark før os’, som er skrevet i samarbejde med Nationalmuseets forskere, podcastserien Vild Historie og et par af sine andre bøger slår Tommy Heisz ned på enkelte genstande i danmarkshistorien og folder fortællingen ud derfra. Magiske amuletter, moselig, flintøkser og fjernsyn er med til at drive den medrivende fortælling frem. .

Pris: 7000 kr. inkl. transport (hele landet)

Kontakt: tommyheisz@gmail.com


PANDEMIER I ET HISTORISK LYS

I 1918 rasede den spanske syge og slog 15.000 danskere ihjel. 102 år senere kom COVID-19 – en pandemi, som har spredt sig på en lignende måde. Gennem øjenvidneberetninger har Tommy Heisz i bogen Den Spanske Syge dokumenteret, hvordan danskerne reagerede i 1918. I dette foredrag sammenligner han de to pandemier og belyser, hvad vi kan lære af historien.

Pris: 7000 kr. inkl. transport (hele landet)

Kontakt: tommyheisz@gmail.com


DØDENS ÅRSAG

300 års danmarkshistorie fortalt gennem ligsyn og obduktioner. Sammen med Markil Gregersen, professor i retsmedicin og pensioneret statsobducent, er Tommy Heisz aktuel med bogen ’Dødens årsag’ (Lindhardt & Ringhof, 2020). Bogen er en kulturhistorisk fortælling om, hvordan danskerne gennem tiden har slået hinanden ihjel.

Uanset om der er tale om udspekuleret arsenikmord eller afstumpet vold, rummer dødens årsag ofte en større fortælling om tiden. Det er de historier, der zoomes ind på i dette foredrag. Vi kommer bl.a. omkring 1700-tallets melankolske mordere og de mange stakkels udsatte kvinder, der blev presset ud i situationer, hvor de måtte tage livet af deres nyfødte.

Pris: 7000 kr. inkl. transport (hele landet)

Kontakt: tommyheisz@gmail.com


svømmepigerne 

Historien om Danmarks første megastjerner inden for sportens verden. Svømmepigerne Jenny Kammersgaard, Ragnhild Hveger og ‘Lille Henrivende’ Inge Sørensen forførte i 1930’erne danskerne med deres utrolige præstationer.

Tommy Heisz udkom i 2014 med bogen 'Svømmepigerne'. Weekendavisens anmelder skrev: “En ganske usædvanlig udgivelse på dansk. Bogen er et tindrende præcist tidsbillede og tilmed et stykke letlæst og veltænkt idræts-, køns- og kulturhistorie.”

Foredraget er en underholdende blanding af ord, billeder og videoklip.

“Tommys formidling af historien var i top. En munter og lærerig aften blandet med alvor. Helt klart et foredrag, jeg kan anbefale til andre.” – Hanne Kjær, Horsens Bibliotek

Pris: 7000 kr. inkl. transport (hele landet)

Kontakt: tommyheisz@gmail.com


Love Shop

Den smukke og tragiske fortælling om bandet bag evergreens som 'En nat bliver det sommer' og 'Love Goes On Forever'. En historie om at ville lægge hele verden ned. Om frustration og forløsning, forliste venskaber, død og overlevelse. Og om at turde holde fast i en drøm, også når det gør ondt.

Foredraget er en underholdende blanding af ord, musik og levende billeder.

Tommy Heisz skrev biografien 'Himmelflugt og højdeskræk', som udkom i 2015. 

“Tommy Heisz er en levende fortæller, der formår at åbne sin velskrevne Love Shop-biografi for publikum med masser af musikeksempler, videooptagelser og personlige beretninger.” - Anya Mathilde Poulsen, Roskilde Bibliotekerne

Pris: 7000 kr. inkl. transport (hele landet).

Skriv til tommyheisz@gmail.com eller ring på 61721597.


Fodboldens store øjeblikke

Elkjærs brændte straffespark. Kempes i konfettiregn. Sekundet, hvor sensationsholdet vinder mesterskabet. Enhver fodboldelsker kender til de blitzagtige øjeblikke, som bliver stående - og som vi efterfølgende kan bære rundt på i et helt liv som indre fotografier, mens hele kampe fortoner sig. I dette foredrag fortæller Tommy Heisz om fodboldens store øjeblikke. Han er forfatter til den anmelderroste bog om engelsk fodbold ‘Det begyndte med Tipslørdag’.

Pris: 7000 kr. inkl. transport (hele landet)

Kontakt: tommyheisz@gmail.com


Foto: Martin Dam Kristensen

Foto: Martin Dam Kristensen

 

den spanske syge

Gennem en lang række øjenvidneskildringer fortæller Tommy Heisz historien om dengang historiens mest dødbringende epidemi kom til Danmark.

Tommy Heisz er aktuel med en bog om den spanske syge.

“Fremragende dokumentarbog,” skrev Ekstra Bladets Hans Engell.

"Baseret på imponerende research," skrev Jysk-Fynske Medier.

"Velkomponeret, velskrevet og vedkommende," skrev Kristeligt Dagblad.

Pris: 7000 kr. inkl. transport (hele landet).

Skriv til tommyheisz@gmail.com.


 
 

Tipslørdag og engelsk fodboldnostalgi

Nådesløse tacklinger og lange afleveringer på mudrede baner. Et foredrag, der kan få voksne mænd til at græde - og et underholdende foredrag, som vil give sug i maven hos alle danskere, der er vokset op med Tipslørdag og lyden af ‘dong’ som en del af deres barndom.

Tommy Heisz er forfatter til bogen ‘Det begyndte med Tipslørdag’. I Weekendavisen skrev Klaus Rothstein om bogen: “Rammer mig der, hvor det gør allermest godt, lige præcis i fodboldfascinationens og fodboldnostalgiens solar plexus.”

“Tommy Heisz spiller sit foredrag som Glenn Hoddle for Tottenham i 80’erne. Varieret med fantastiske afleveringer og næse for mål.” - Mikkel Hellden-Hegelund, BIBLIOTEKET, København NV

Pris: 7000 kr. inkl. transport (hele landet)

Kontakt: tommyheisz@gmail.com