I det nye nummer af Politiken Historie har jeg skrevet en artikel om en ung dansk kvindes oplevelser i Rusland i 1917. Kvindens breve hjem til moren i København giver et anderledes blik på et land præget af uro og kaos.
”Jeg kan ikke lide Petrograd som by betragtet,” skrev Esther-Aksel Hansen i et brev i maj 1917. - ”Her er snavset og ækelt. Luften er som mættet med støv. Alt er så stort og mægtigt, gaderne brede og uendelige, husene kolossale og mægtige, hele palæer, og så alle disse underlige mennesker, som man synes driver rundt uden ror. Alle disse masser af soldater, der hænger uden på sporvognene i mægtige bylter og klynger ligesom grå udvækster. Man føler sig som en myre i alt dette.”
Mere eller mindre tilfældige omstændigheder havde bragt Esther Aksel-Hansen til Petrograd. I foråret 1915 var hun rejst til Rusland for at bo hos en dansk familie i Rybinsk, en havneby ved Volga-floden. Her underviste hun en lokal familie i engelsk og tog selv russisk-lektioner og fik på den måde styrket sine i forvejen gode sprogkundskaber. Oprindeligt var hun vokset op i et pænt hjem på Frederiksberg som datter af den berømte billedhugger Aksel Hansen. Efter at have uddannet sig som lærerinde og dygtiggjort sig i sprog, havde hun sat kursen mod Rusland. Det blev til halvandet år i Rybinsk, hvorefter hun søgte stillingen hos gesandtskabet i Petrograd. Her tiltrådte hun i foråret 1917 efter et kort ophold hjemme i Danmark.
Hele historien kan læses i det nye nummer af Politiken Historie, som rummer et større tema om Rusland.