Jeg var den sidste turist i Europa,
der veg forfærdet for våbnenes gny -
jeg er den første turist i Europa,
når det rejser sig af asken på ny
For nylig havde jeg i min podcast Næste Side besøg af Lykke Friis, direktør for Tænketanken Europa og co-chair for European Council on Foreign Relations.
Med udgangspunkt i Lykkes bog ’Tårernes Europa’ talte vi om Europas tilstand og forsøgte at nærme os nogle forklaringer på, hvad der på det seneste er gået så galt.
Da jeg tilrettelagde programmet, fik jeg genhørt Lulu Zieglers ’Den sidste turist i Europa’. Sangen, med melodi af Henrik Blichmann og tekst af Mogens Dam, udkom i 1948 og skildrer et Europa efter krigen, et kontinent der netop har været på randen af ødelæggelse.
Den tristesse og melankoli, Ziegler fremfører sangen med, gennembryder tid og sammenhæng. Jeg fik gåsehud af at sidde og lytte til sangen her 75 år efter udgivelsen i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine.
Den enorme usikkerhed, Europa befinder sig i lige nu, er skræmmende. Vi ser ind i noget, vi ikke forstår. Får vi stoppet det, inden Europa igen ender som en rygende askehob?
Jeg har intet bud på et quick fix af Europas problemer, og jeg kan heller ikke påstå, at Lykke og jeg nåede frem til noget klart facit i vores samtale. Men det var en god snak med nogle meget interessante perspektiver.
Jeg er den sidste turist i Europa.
Og som en hvileløs flakker jeg om -
Jeg vil til Wien for at mødes med Mozart,
jeg vil knæle for Rafael i Rom.
Jeg vil til London - til Stratford on Avon,
jeg vil se Antwerpen, Brughes og Bruxelles,
og som den sidste turist i Europa,
se Paris i solnedgang fra Tour d'Eiffel.
Det nye afsnit af Næste Side kan findes på Podimo, Mofibo/Storytel og bibliotekernes gratistjeneste eReolen.
Tidligere afsnit af Næste Side:
#1: Ruslands voldelige historie. Gæst: Antony Beevor
#2: Den grimmeste mand i byen – en samtale om Povl Dissing. Gæst: Jens Folmer Jepsen
#3: Kvindedrab i Danmark. Gæster: Line Vaaben og Asser Hedegård Thomsen