Samtale med Jørn Stjerneklar: Næste Side #7 er ude nu

Portræt af Jørn Stjerneklar (øverst th): Mayday Press

”Jeg trykker på record, sidder musestille. Ligesom i Kigali ved vejspærringen forlader jeg min krop, ser mig selv oppefra. Nede på betongulvet begynder mit fysiske jeg at få kvalme. Ikke over lugten eller den døde soldat eller fluerne eller de andre døde mennesker omkring mig. Nej, for første gang i mit liv er jeg i bogstaveligste forstand ved at brække mig over mig selv, mit arbejde, branchen.”

Sådan lyder en af adskillige stærke passager fra Jørn Stjerneklars nye bog ’Hjertet glemmer ikke, hvad øjet har set.’ En rå og stærk læseoplevelse. Jeg var så heldig at få besøg af Stjerneklar til en times samtale i podcasten Næste Side, da han for nylig var hjemme i Danmark i forbindelse med udgivelsen af bogen.

Vi fik en god snak og kom omkring det, man nu kan på cirka 60 minutter. For den fulde historie må du selvføgelig have fingrene i Stjerneklars bog, som varmt kan anbefales.

Her følger introen til afsnit #7 af Næste Side og lidt mere info om, hvor du kan lytte til det hele.

***

INTRO:

Afrika ... Hvad finder vi egentlig, når vi slår ordet op? Jo, der er i hvert fald lidt fakta og tal: 8000 kilometer fra nord syd. 30 mio. kvadratkilometer. Over 1 mia. indbyggere.

Afrika rummer et væld af historier. Men hvad ved vi egentlig? Hvad hører vi om Jordens næststørste kontinent? Hvornår har vi sidst fået os en snak de mennesker, der rent faktisk bor der?

Det afhænger selvfølgelig af, hvem man er. Men det er et faktum, at de fleste mennesker i vores del af verden har det med at glemme, at Afrika overhovedet findes – og når vi endelig taler om det, handler det som regel om hungersnød, krig og korruption.

Uanset hvor meget man måtte have rejst i Afrika, så blegner det sandsynligvis i forhold til den gæst, vi har med i dagens afsnit af Næste Side.

Den prisvindende danske fotograf, kameramand og journalist Jørn Stjerneklar har boet i og rapporteret fra Afrika det meste af sit liv. Og han lægger ikke fingre imellem, når han skal sætte ord på, hvad han har set og oplevet.

I en ny bog fremkalder Jørn Stjerneklar Afrika – eller i hvert fald den virkelighed, han har mødt der gennem de seneste godt og vel 40 år.

Bogen er en personlig beretning fra et modsætningsfyldt kontinent, som ganske rigtigt rummer konflikter og krig, men også håb og tro på fremtiden.

”Det er en bog der inspirerer til aldrig at adlyde sin indre angst for at få omvæltet sit syn på verden og de mennesker, der også bebor den på helt andre og til tider ufattelige vilkår, end vi kender til i vores privilegerede del af verden.”

Sådan skriver forfatteren Morten Pape i sit forord til Jørn Stjerneklars bog ’Hjertet glemmer ikke, hvad øjet har set’. Pape kalder meget rammende bogen for ”en personlig beretning om at være åben og optaget af at opspore og afdække alt det, som de fleste andre uden for kontinentet enten skyer eller holder sig langt væk fra.”

Er Afrika fanget i en dødsspiral? Kan kontinentet stå på egne ben, eller er der behov for, at vi i resten af verden hjælper? Og hvordan skal vi i så fald egentlig gøre det – altså hjælpe?

***

Det nye afsnit af Næste Side kan findes på Podimo, Mofibo/Storytel og bibliotekernes gratistjeneste eReolen.

Afsnit af Næste Side:

#1: Ruslands voldelige historie. Gæst: Antony Beevor

#2: Den grimmeste mand i byen – en samtale om Povl Dissing. Gæst: Jens Folmer Jepsen

#3: Kvindedrab i Danmark. Gæster: Line Vaaben og Asser Hedegård Thomsen

#4: Tårer i Europa: Gæst: Lykke Friis

#5: Det tamme menneskedyr. Gæst: Thomas Thaulov Raab

#6: En royal tragedie. Gæst: Lone Theils

#7: Hjertet glemmer ikke, hvad øjet har set. Gæst: Jørn Stjerneklar

Klar til fest i London

2023 er året, hvor der er dækket op til den helt store fest og fejring i London, når kong Charles d. 3. skal krones.

Der sker ting og sager i det britiske kongehus. Det er aldrig kedeligt at følge med i sæbeoperaen på den anden side af Nordsøen.

Utroskab, svigt, skilsmisser og familieintriger. Afslørende dokumentarfilm, skandaler og dødsfald – både af den naturlige slags og af den pludselige, voldsomme og dybt tragiske slags.

”God Save the Queen” … Sådan har det lydt siden 1952, når briterne har spillet fodbold, rugby og cricket, og når de i alle mulige andre sammenhænge har hyldet sig selv som nation.

Nu får piben – eller hymnen – en anden lyd. For efter godt og vel 70 år med en dronning i spidsen, er briterne nu ved at vænne sig til at synge ”God Save the King”.

Det er ikke ligefrem nogen ungersvend, der har overtaget tronen, men derimod en aldrende herre på 74 år.

Men hvad er det egentlig for en institution, den gode Charles er blevet sat i spidsen for?

Det britiske kongehus har bestået i langt over 1000 år, men noget kunne tyde på, at fundamentet ikke er helt så solidt, som det tidligere har været. Den store splid og de mange skandaler kan risikere at være en tikkende bombe under Buckingham Palace.

Under alle omstændigheder skal det nok blive en fest. Kender man briterne ret, skal kong Charles 3. nok blive fejret med manér. Men spørgsmålet er, hvad der venter ham bagefter.

For nylig viste en meningsmåling blandt briterne, at 86 % gerne vil have et kongehus i fremtiden …. Altså blandt dem, der er 65 år og opefter. Hos de unge så det noget anderledes ud. Her ønsker under halvdelen, at Storbritannien også i fremtiden skal være et monarki.

Er det så en krise? Eller er det bare sådan, forskellen skal se ud mellem gamle og unge?

Det bliver vi lidt klogere på i det nye afsnit af podcasten Næste Side. For samtalen er denne gang med en forfatter, der ved alt hvad der er værd at vide om det britiske kongehus.

Lone Theils er journalist og har i mange år arbejdet som korrespondent i Storbritannien. Og så har hun for nylig skrevet en bog med titlen Diana – Eventyret, tragedien, myten.

Det nye afsnit af Næste Side kan findes på Podimo, Mofibo/Storytel og bibliotekernes gratistjeneste eReolen.

Afsnit af Næste Side:

#1: Ruslands voldelige historie. Gæst: Antony Beevor

#2: Den grimmeste mand i byen – en samtale om Povl Dissing. Gæst: Jens Folmer Jepsen

#3: Kvindedrab i Danmark. Gæster: Line Vaaben og Asser Hedegård Thomsen

#4: Tårer i Europa: Gæst: Lykke Friis

#5: Det tamme menneskedyr. Gæst: Thomas Thaulov Raab

#6: En royal tragedie. Gæst: Lone Theils

De flinke vinder til sidst

Er vi mennesker i virkeligheden bare primitive dyr? Er al den grådighed, ondskab og elendighed, vi ser rundtomkring i verden, et udtryk for vores sande måde at opføre os på?

Det taler vi om i det nye afsnit af podcasten Næste Side. Gæsten er Thomas Raab, som har skrevet bogen Menneskedyret.

De gode nyheder er, at flinke mennesker med hang til fællesskab ser ud til at klare sig bedst.

Afsnittet er ude på Podimo nu (søg på Næste Side) - og i løbet af de næste dage skulle det også gerne være at finde på Mofibo/Storytel og på bibliotekernes gratistjeneste eReolen.

Tidligere afsnit af Næste Side:

#1: Ruslands voldelige historie. Gæst: Antony Beevor

#2: Den grimmeste mand i byen – en samtale om Povl Dissing. Gæst: Jens Folmer Jepsen

#3: Kvindedrab i Danmark. Gæster: Line Vaaben og Asser Hedegård Thomsen

#4: Tårer i Europa. Gæst: Lykke Friis

Dissing blev kaldt uduelig

For nylig havde jeg det store privilegie at dykke ned i historien om Povl Dissing.

I min podcast Næste Side fik jeg besøg af Jens Folmer Jepsen, som har skrevet en god biografi om sangeren, der ikke mindede om nogen anden.

Fotografiet her er fra Mikael Bertelsens Sidste Ord-udsendelse med den gode Povl Dissing. En meget bevægende samtale, hvor han blandt andet kom ind på, hvor hårde reaktionerne kunne være fra publikum over hans særprægede måde at synge på.

Da Jens Folmer Jepsen gæstede min podcast, læste han et læserbrev op, som blev bragt i BT i 1960’erne da Dissing havde været på tv:

”Jeg fik ved en fejltagelse lukket for tidligt op for en udsendelse i TV, og jeg kom derved til at høre og se Povl Dissing. Er der dog virkelig ingen grænser for, hvor ækle personer, der må optræde for så stort et publikum? Han er jo hverken morsom eller musikalsk – kun led! Hvor er kontrollen med, hvad der må udsendes? Unge mennesker i dag er åbenbart meget forråede, når de kan more sig over så ækelt et nummer, som det Povl Dissing gav til bedste i Tivolis Vise-Vers-hus. Hvor er det fine og dejlige ved samlivet mellem mand og kvinde? Hvordan bliver de unges følelsesliv i ægteskabet? Jeg er en ”oldsag” på 47, og jeg har aldrig kunnet se det morsomme ved et ækelt menneske som Povl Dissing. Mange af de udsendelser, vi ”almindelige” synes om, bliver taget af programmet som uegnede, og de er dog uskadelige, men er det måske derfor!”

---

 Hele samtalen med Jens Folmer Jepsen kan høres på Podimo, Mofibo/Storytel og bibliotekernes gratistjeneste eReolen. Søg på Næste Side.

Her introen til udsendelsen:

Han er blevet kaldt ”grim” og ”uduelig”. Han er blevet kaldt ”en pine for ørerne”. Hans stemme er så særpræget, at der flere gange er udbrudt slagsmål mellem publikum til hans koncerter –simpelt hen fordi folk ikke kunne blive enige: Sang han godt eller skidt?

Dagens hovedperson, Povl Dissing, er i dén grad en mand, som deler vandene. Og det er egentligt lidt underligt, for vi taler altså ikke om dødsmetal eller punkmusik, men om noget så harmløst som blues og folkemusik.

Gennem mere end seks årtier var Povl Dissing aktiv på den danske musikscene. Hele vejen igennem har der været haters, som man ville kalde i dag. Men der har i dén grad også været mange, der omfavnede Dissing og hans musik.

Han står bag flere sange, som i dag nærmest må betragtes som dansk kulturarv. Tænk bare på ’Svantes Lykkelige dag’: Lykken er ikke det værste man har og om lidt er kaffen klar.

Han sang for børnene i ’Bennys badekar’ og ’Cirkeline’. Han sang for de gamle – hver eneste gang han pustede nyt liv i én af de viser, som de kunne huske fra deres barndom. Og han var en del af soundtracket, da ungdommen i 1968 tog scenen og krævede samfundsomvæltninger og beatmusik.

Povl Dissing døde i sommeren 2022. Som både menneske og kunstner efterlod han sig et enormt aftryk. Flere unge musikere peger i dag på Dissing, når de bliver spurgt til deres inspirationskilder.

Den gamle troubadour er ikke blandt os længere, men han har stadig noget vigtigt at lære fra sig – ikke kun til unge musikere, men måske til os alle sammen.

Det handler om at være sig selv. Om at give plads til den indre klovn og ikke være bange for at træde ved siden af eller være anderledes.

Man kan sige og mene meget om Povl Dissing, men KEDELIG var han aldrig.

I en verden, hvor velproduceret, glat og X-factor-inspireret dygtighed fylder rigtig meget i det musikalske landskab, er det måske på tide at stille spørgsmålet: Har vi ikke brug for lidt mere galskab? Lidt mere kompromisløshed?

Eller med andre ord: Har vi ikke brug for lidt mere Dissing?

Afsnit af Næste Side:

#1: Ruslands voldelige historie. Gæst: Antony Beevor

#2: Den grimmeste mand i byen – en samtale om Povl Dissing. Gæst: Jens Folmer Jepsen

#3: Kvindedrab i Danmark. Gæster: Line Vaaben og Asser Hedegård Thomsen

#4: Tårer i Europa: Gæst: Lykke Friis